Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som det huskes. Tag det ned, hvo som kan!»
Saaledes skrev den holdte og betalte Skribler,
der som Byron siger, havde løiet sig til
Laureatpoet [1], og hvis Navn i Virkeligheden var at
søge paa det moralske Atlas’s Botany Bay.
Byron svarte med sin beundringsværdige Satire «The
vision of judgment». Georg den Tredie ankommer
her som hos Southey til Himlens Port og forlanger
at lukkes ind. Men St Peter er ingenlunde
rede til at komme hans Ønsker imøde.
Dørvogterens Laas og Nøgler ere rustne; der er
saa lidt at gjøre; siden 1789 gaae alle
Mennesker ad Helvede til. Cheruberne ville gjøre Plads
for den gamle Mand; thi Englene ere allesammen
Tory’er. Men Satan indfinder sig som Anklager
og han og Michael disputere nu om Retten til den
Døde. Hver af dem føre Vidner og blandt disse
bringes af Asmodeus Southey, som begynder at
læse sine Værker høit og vedbliver saa ustandseligt
dermed, at Alle, baade Engle og Djævle, tage
Flugten og den gamle Konge i Forvirringen og
Hurlumheien slipper ind. I sin Fortvivlelse over
Foredraget slaaer St. Peter Southey i Hovedet
med Nøglerne, han synker først tilbunds — som
hans Værker, saa dyder han atter ovenpaa —
som han selv «thi alle bundfordærvede Ting ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
