Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han, til at jeg ikke hellere skulde fortælle ti Løgne
om Franskmændene, end sige blot eet sandt Ord
om dem — saadanne Sandheder er Landsforræderi»
(VII, 22). Han vover at tillægge Preusserne en
stor Del af Æren for Waterlooseiren, at kalde
Wellington Villain-ton (som Béranger) og lade ham
høre at han med alle sine Ordener og Pensioner
ingen anden Fortjeneste har indlagt sig end «at
lappe Legitimitetens gamle Krykke». Han vover
endelig med en anden Alvor og Pathos end
Thomas Moore i dennes satiriske Breve at lade England
vide, hvor afskyet dets oprørende Torypolitik har
gjort det hos alle Jordens Folk. «Jeg har ikke
stor Aarsag til at elske hin Plet af Jorden, der
bærer en Nation, som kunde have været den
ædleste af alle, men skjøndt jeg skylder den lidet
mere end min Fødsel, føler jeg en Blanding af
Ærefrygt og Sorg overfor dens synkende Ry og
fordums Storhed ... Ak kunde mit Folk fuldt
og sandt vide, hvor afskyet dets store Navn nu
er Verden over, hvor længselsfuldt hele Jorden
venter paa den Stund, der skal lægge dets Bryst
blot for Sværdet, hvorledes alle Nationer ansee
England for deres værste Fjende, ja for værre end den
værste Fjende, den een Gang elskede falske Ven,
der forhen rakte Verden Frihed og nu gad lænke
Folkene baade paa Legeme og Sjæl. Kan Den
prale af sin Frihed, der kun er den første Slave?
Folkene ere i Fængsel — men Fangevogteren, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
