Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omgikkes med gemene Konger og Snyltegjæster»
og endelig i Fontainebleau foretrak at lade sig
fængsle for at give sig selv Døden, angreb han
med frygtelige Haansord sit fordums Ideal. Der
er i Byrons og Heines Forhold til Napoleon
megen Lighed; thi begge haane deres Lands
saakaldte Frihedskamp imod ham; men den Ulighed
er der, at den engelske Digters ubøielige Stolthed
og Frisind umuliggjør ham den Fortabelse i
kvindagtig Beundring, hvortil den tydske Digter forfaldt.
Napoleons blodige Krigshæder kunde ikke
imponere Den, der har udtalt de skjønne Ord at det
er bedre at aftørre een eneste Taare end at
udgyde Have af Blod (Don Juan VIII, 3), og som
ikke beundrede nogen anden Kriger end den, der
kjæmpede for Frihed som Leonidas og Washington.
Han havde længe svunget sin Svøbe over
Prindsregentens Hoved og mangen god Gang ladet
Slaget falde over hans svære Krop. «Irland døer
af Hunger, hedder det, Georg veier 14 Lispund»
og i det Epigram hvor han sammenligner ham
med Karl den 2den og Henrik den 8de udbryder
han: Karl (ɔ: hovedløs) for sit Folk, Henrik (ɔ:
hjerteløs) for sin Kone! Nu gik Byron selve sit
Land under Øine. Han angreb alt Usandt, alt
Hadværdigt deri lige fra Traditionen om den
jomfruelige Dronning (vor halvkydske Elisabeth
hedder det D. J. VIII, 81) til den mest moderne
bon ton. «Jeg er altfor stor en Patriot, siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
