Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hellige Alliance for den himmelske Treenigheds
Abekat, der gik ud paa at smelte tre Narre sammen
til een Napoleon. Han haanede den coquette Czar
Alexander, den ypperste «Valser og Barbar» og
brændemærkede den hyklerske Congrespolitik, med
hvilken «de tyve Hanswurster i Laibach vilde
afgjøre Menneskehedens Skjæbne». «O Wilberforce,
synger han, du ædle Mand, der befriede
Negerslaverne, se dig om paa vor gamle
Halvkugle, her er endnu en Del at gjøre for dig. De
Sorte ere frie — spær nu de Hvide ind! Spær
ham ind, den skaldede Pralhans Alexander og
send de hellige tre Konger til Senegal og spørg
dem saa, hvordan det smager at faae Pryglesuppe
til Middag.» — Hvilket Sprog! Hvilke Toner under
Dødsstilheden i det undertrykte Europa! De skar
igjennem den politiske Atmosphære og gjenløde vidt
og bredt; intet Ord af Lord Byron faldt jo uhørt
til Jorden, og de talløse Flygtninge og Forfulgte,
Undertrykte og Sammensvorne over hele Europa
fæstede deres Øine paa den ene Mand, der under
Intelligensernes og Charakterernes almindelige
Synken til et lavt Niveau stod opreist, skjøn som en
Apollo, modig som en Achilles, stoltere end
Europas Konger tilsammen. Han, den overalt
ukrænkelige Pair af England, blev Organ for den stumme
Forbitrelse, der kvalte Europas bedste og mest
frihedselskende Aander, idet han uhindret og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
