Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbudt ham intet Ringere end den græske
Krone.
Da Byron steg i Land i Missolunghi blev
han modtaget næsten som en Fyrste. Skytsets
Salver og larmende Musik hilste ham, den hele
Befolkning var i vild Begeistring strømmet
sammen paa Stranden, og i det for ham indrettede
Hus ventede Manrocordato ham med en glimrende
Forsamling af græske og fremmede Officierer.
5000 Mand laa i Byen. Byron tog 500 Sulioter,
der ved Marco Bozzari’s Død vare blevne
høvdingløse, i sit eget Sold. Selv udvalgte han sig den
farligste Post, ret som ønskede han Døden. Han
vilde selv overtage Befalingen over de Tropper
der skulde sendes mod Lepanto, og haabede ved
Mod og Daadskraft at bøde paa hvad der manglede
ham i militær Erfaring; den egentlige strategiske
Ledelse skulde besørges af en Generalstab.
Han havde her Anledning til at forbauses over
den mægtige Virkning, som personlig Uforfærdethed
og personlige Fortrin gjøre paa halvvilde Folk;
ved Intet imponerede han sine Sulioter, der selv
vare daarlige Skytter, saa meget som ved sin
Skydefærdighed og sin Ligegyldighed for Farer.
Han selv var bleven et større Menneske. Vel
kunde han endnu have dybe Anfald af sin gamle
Melancholi, men Hæderens lyse Bane laa aaben
for hans Øine. Vidnesbyrd om hans Stemning er
det deilige Digt, maaskee det skjønneste, han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
