Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thermopylæ, hvor engang Leonidas faldt; bedre
var det at seile bort over Dybet og bringe Dig
Amerika een fri Mand endnu!»
Dog Tiltrækningen til det Land, der først
havde begeistret ham til Sang, var stærkest. Han
vristede sig løs fra sin Elskede, hvem han ikke
vovede at udsætte for et Felttogs Farer og
Strabadser. Philhellenernes engelske Comité havde
optaget ham blandt sine Medlemmer, og han bragte
rige Pengemidler fra Comitéen med sig. I Livorno
modtog han endnu paa Afreisens Dag den
første og sidste Hilsen fra Goethe, den gamle
Mesters bekjendte Sonet til Byron. Fem hele
Maaneder opholdt Byron sig paa Cephalonia, beskjæftiget
med indtrængende at sætte sig ind i de græske
Anliggender og bestormet af de forskjellige
Høvdinge, der laa i Partistrid med hverandre, om at
slutte sig til hver enkelt af dem. Fordelingen af
Krigsmateriel, Skyts og Penge gav Anledning til
en uhyre Correspondance, som han med Jernflid
besørgede. Endelig traf Byron sit Valg
mellem de græske Anførere og bestemte sig for at
gaae til Maurocordato i Missolunghi. Under
Opholdet paa Cephalonia vare allerede de for hans
Ærgjerrighed mest smigrende Tilbud blevne
rettede til ham. Grækerne heldede overveiende til den
monarchiske Regjeringsform, og efter Trelawnys
Overbevisning, som kjendte Forholdene, vilde man,
hvis han havde oplevet Congressen i Salona have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>