Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa det frygtelige Barbari, hvormed Krigen blev
ført. Han frigav nogle tyrkiske Officierer og sendte
dem til Jussuf Pascha med et i værdige og skjønne
Udtryk affattet Brev, hvori han beder ham til
Gjengjæld vise Menneskelighed mod de fangne
Grækere, da Krigens Ulykker endda ere frygtelige nok.
Saa rettede han af al Magt sin Opmærksomhed
paa den Opgave, han havde stillet sig, og her
viste sig da klart hans praktiske Blik i
Modsætning til hans Omgivelsers poetiske Drømmerier.
Medens de øvrige Englændere i Comitéen i deres
pliilanthropiske Idealisme vilde begynde med at
civilisere Grækenland ved at grunde en fri Presse,
skrive Avisartikler o. s. v., var hos Byron
Carbonaro’en nu ganske svunden for Realpolitikeren.
Med Fasthed og Kraft støttede han sig overalt
kun paa de reelt foreliggende Forhold, først og
fremmest paa Grækernes fælles Tyrkerhad. Han
troede, at man regnede sikrere dermed end ved at
gjøre Regning paa deres republikanske og liberale
Tendentser. Stanhope vilde grunde Skoler. Byron
fordrede og fordelte Kanoner. Stanhope stræbte ved
Missionærer at indføre protestantisk Christendom.
Byron, der saae, at denne Taabelighed vilde fjerne
hele den græske Geistlighed fra Opstanden, vilde kun
indføre Geværer og Penge. Endelig ophørte han nu
med ethvert fjendtligt Udfald mod de europæiske
Regjeringer. Han, som havde oplevet, hvor ynkeligt
Carbonarismen var strandet paa den organiserede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
