Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magt, vilde fremfor Alt see at opnaae Grækenlands
Anerkjendelse af Stormagterne.
Men desværre var hans Helbred ikke hans
store Planer voxent. Han foretog i Missolunghi
sine sædvanlige Rideture rundt om Byens Volde
og for at indvirke paa Indbyggernes Phantasi lod
han, naar han red, en Livvagt af 50 Sulioter
følge sig til Fods; de vare saa ypperlige Løbere,
at de med Geværet i Armen løb ved Siden af hans
Hest, selv naar den gik i det stærkeste Trav.
Paa en af disse Rideture blev han gjennemblødt
og vilde ikke ile directe hjem derefter. «Tog jeg
saadanne Hensyn, sagde han, vilde jeg kun afgive
en daarlig Soldat». Dagen efter fulgte frygtelige
Convulsioner — tre Mænd vare neppe istand til
at holde ham — og Smerterne vare saa skrækkelige,
at han sagde: «Jeg frygter ikke Døden, men
disse Smerter kan jeg ikke bære». Under den
afmagtlignende Tilstand, der fulgte, styrtede en Trop
oprørske Sulioter ind i hans Værelse, svang deres
Sabler og forlangte Opreisning for en formentlig
Tilsidesættelse. Byron reiste sig op i Sengen og
med en mægtig Villiesanstrengelse, stedse roligere,
jo mere de raste og skreg, beherskede han dem
ved Blik og Miner og sendte dem bort.
Han havde tidligere skrevet til Moore: «Hvis
noget Saadant som Feber, Overanstrengelse,
Hunger eller Lignende her skulde gjøre Ende paa
Deres Broder i Apollo — saa tænk paa mig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
