Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deres Vin og Sang. Jeg haaber, at den gode
Sag vil seire; men det veed jeg, at Ærens Bud
skal af mig blive holdt saa nøie som min
Melkediæt». Den 12te April maatte Byron atter gaae
tilsengs, og Feberen forlod ham ikke mere. 18de
April var det Paaskedag, som Grækerne pleie at
feire med Kanontorden og Geværsalver paa
Gaderne. Men af Hensyn til sin Velgjører forholdt
Befolkningen sig ganske stille. Den 19de April
var hans sidste Levedag. Han laa i Delirium,
troede, han commanderede, og raabte: Frem,
Fremad, Mod! Da han atter kom til sig selv, bad han
sin Kammertjener høre sin sidste Villie. Han
sagde: Gaa til min Søster og sig hende ... gaa
til Lady Byron og sig hende ...; men hans
Stemme svigtede, og man hørte kun enkelte Navne:
Augusta — Ada —. «Nu har jeg sagt dig Alt»,
sagde han. «Ak. Mylord, svarede Tjeneren, jeg
har ikke forstaaet et Ord af hvad Deres
Herlighed har sagt mig». «Ikke forstaaet mig! svarte
Byron med et trøstesløst Blik, hvilken Ulykke!
nu er det for sent! — Endnu hørtes kun enkelte
Ord af hans Mund: Stakkels Grækenland! stakkels
By! mine stakkels Tjenere! saa have hans Tanker
vendt sig til hans Elskede; thi han sagde paa
Italiensk: «Io lascio qualche cosa di caro nel
mondo». Endelig henimod Aften sagde han: «Nu
vil jeg sove» — og det var forbi.
Den store Mands Død ramte hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
