Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plads i Westminsterabbediets Digterhjørne. Men
«høit hævet over Englands Dadel og Grækenlands
Pris» gik hans Minde Jorden over.
I Ruslands og Polens, Spaniens og Italiens,
Frankrigs og Tydsklands Aandsliv satte de Spirer
Frugt, som han med ødsel Haand havde udstrøet.
Frøet blev til Blomster og Dragetænderne til
stridbare Mænd. De slaviske Nationer, der
sukkede under et brutalt Tyranni og som af Naturen
havde Hang til Melancholi tilligemed oprørske
Instincter, tilegnede sig med Lidenskab Byrons Poesi,
og Pusclikin’s Onægin, Lermontow’s «Vor Tids Helt»
og Mickiewitz’s Wallenrod vise, hvor dybt deres
Digtere følte sig grebne. De romanske Folkeslag,
hvis skjønne Clima og hvis søde Synder han havde
besunget, og som netop nu reiste sig til Opstand,
oversatte og studerede med Begeistring hans
Værker. De emigrerede spanske og italienske Digtere
optoge hans Feltraab, i Spanien selv dannedes
Myrtheselskabet, i Italien undergik Giovanni
Berchet fremfor Alle Byrons Indflydelse, og den er
ikke mindre kjendelig hos Leopardi og Giusti. I
Frankrig var det øieblikkelige Indtryk af Byrons
Død dog kjendeligst. Der laa kun faa Uger
mellem denne Begivenhed og Chateaubriands
Overgang til Oppositionen, og Chateaubriands første
Gjerning efter sit Fald var at indmelde sig i den
græske Comité. Hugos «Orientales» var ingen
Flugt til Orienten, som de tydske Digteres;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
