Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Byron. Naturalismens Culmination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturefterligning. Den nærmer sig hos Coleridge og end mere
hos Southey den samtidige tydske Romantik,
følger denne ind i Legendens og Overtroens Verden,
men holder sig ren for dens værste Udskeielser
ved sin naturalistiske Behandling af det romantiske
Stof, ved sin aabne Sands for Land og Hav og
alle Virkelighedens Elementer. Naturalismen bliver
folkepsychologisk og historisk hos Scott og skildrer
med levende Farver Mennesket som Barn af en
Race og af en Tidsalder; den erobrer hos Keats
hele Sandseverdenen og holder sig her et Øieblik
neutral midt imellem Hvilen i Naturbeskuelse og
Prædiken af Naturevangelium og naturlige Rettigheder.
Den bliver erotisk og liberalt politisk hos
Moore, hvem Skuet af hans Fødeøes Jammer
driver over i de frisindede Ideers Leir. Den optræder
hos Landor som fri hedensk Humanisme, men for
afskrækkende og stolt til at kunne vinde Europa.
Den forvandler sig hos Shelley til et pantheistisk
Natursværmeri og en poetisk Radicalisme, der
raader over de ypperste digteriske Midler; men
dens kosmiske og abstracte Charakter bevirker i
Forening med Digterens altfor store Forspring for
sin Samtid og hans tidlige Død, at Sangen taber
sig uhørt og uden at Europa aner, hvilken
Digter det besidder og mister. Men som Achilles
reiser sig efter at have brændt Patroklos’s Lig,
med saadan Vælde hæver nu efter Shelley’s Død
Byron sin Stemme. Den europæiske Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
