Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den politiske Baggrund - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udvortes strængere, fik et mere engelsk Præg, men bleve
i Virkeligheden raaere; Samfundets Omdomme blev
tolerant overfor Millionærens Kunstgreb og farisæisk
overfor Kvindehjærtets Vildfarelser. «Den tidligere
Generation havde», som en af Tidens Historieskrivere
bemærker, «ikke unddraget den Præst,
der forlod sin Kirke, eller den Kvinde, der forlod
sin Mand, den sociale Agtelse, i Fald kun
Bevæggrundene vare uegennyttige; nu blev det Tegn
paa slet Tone at ønske Gjenindførelse af
Skilsmisse, endsige Præsternes Ægteskab.» Faubourg
St. Honoré, Finanskvarteret, gav Tonen an.
Intet Under, at Paraplyen snart blev dette
Kongedømmes Symbol og Ordet Juste-milieu, som
Louis-Philippe en Gang fint havde brugt om den
Bane, der burde slaaes ind paa, Øgenavnet for alt
Svagt og Uenergisk, for en Magt uden Glands og
uden Værdighed.
Tage vi da Tiaaret omkring 1830 under Et,
forstaae vi let, at det æsthetisk betragtet maatte
synes trøstesløst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
