Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alt i Vuggen, havde kvalt Livets hele ydre
Romantik, paa denne Scene, over hvilken en usynlig
Finger med graa Bogstaver i Graat havde skrevet
Ordet Juste-milieu, er det da nu, at en flammende,
lysende, larmende, i alt Skarlagenrødt og
Lidenskabeligt forelsket Litteratur springer frem. Alle
Betingelser vare jo forenede, der med Magt maatte
drive unge urolige Gemytter ind i romantisk
Sværmeri, i glødende Foragt for den offentlige
Mening, i Forgudelsen af den tøilesløse Lidenskab
og den ubundne Genialitet. Hadet mod Bourgeoisiet
bliver — som i Tyskland en Menneskealder tidligere
Krigsraabet mod Filistrene — det fælles Løsen. Men
medens Ordet Filister fremkalder Forestillinger om
Kakkelovnskrogen og Piben, minder Bourgeois om
de økonomiske Interessers Herredømme. Ved den
naturlige Modsætning til Nyttelæren og
Plutokratiet fik den aandelige Strømning hos de allerede
freintraadte og end mere i de endnu kun spirende
Talenter en Svingning ind i den principielle
Opposition mod alt Bestaaende og Vedtaget, og
samtidigt langt heftigere Fart. Kunstens Religion,
Begejstringen for Friheden i Kunsten, greb pludseligt
alle Hjerter. Kunsten var det Høieste, det
Eneste, Lyset og Flammen; dens Skjønhed og
Dristighed alene gav Livet Værd.
De Unge havde i deres Barndom hørt om
Revolutionens store Begivenheder, havde oplevet
Keiserdømmet og vare Sønner af Heltene eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>