Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Friheden, under Napoleon Krigshæderen, nu forgudede
den Kunsten.
For første Gang bliver i Frankrig Ordet
Kunst, brugt om den skjønne Litteratur, en
staaende Betegnelse. I det attende Aarhundrede
havde hele Litteraturen stræbt at forme sig til
Filosofi, og under denne Benævnelse indbefattedes
da ogsaa langt Mere, end man i vore Dage
betegner med dette Ord. Nu stræbte den hele
Litteratur efter Navn og Værdighed af Kunst.
Det beroede paa, at den abstracte og ræsonnerende
Aandsretning, der paa Klassicismens Tid
fremtræder saavel i Tænkningen som i den digteriske
Frembringen, i det nye Aarhundrede langsomt var
veget for Kjærligheden til Concretion, til det
Sandseligt-Anskuelige. Men denne nye Forkjærlighed
beroede atter dybere paa, at man foretrak
Naturen, den primitive, ubevidste, folkelige, endnu
ikke civiliserede Natur for det civiliserede
Aandsliv. Hvorfor? Fordi en historisk sindet Tidsalder
havde afløst en rationalistisk. Man ønskede ikke
at hedde Filosof, thi man ansaa det for noget
Høiere at have et oprindeligt Naturel end at være
en selvbevidst Tænker. Man forsmaaede det forrige,
ja endog det syttende Aarhundredes poetiske
Litteratur, fordi den var rationel, forekom blodløs
og smagfuld, syntes frembragt under Hensyn til
Vedtægter og Regler, ikke vorden og voxet; thi
medens det attende Aarhundrede havde anseet Tænken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
