Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ofrene. Deres Mødre havde undfanget dem mellem
to Slag, og Kanontorden havde ledsaget deres
Indtræden i Verden. For Datidens begyndende
unge Digtere og Kunstnere gaves der da kun to
Arter af Mennesker, de flammende og de graa.
Paa den ene Side den Kunst, der repræsenterede
Blodet, Purpuret, Bevægelsen, Dristigheden, paa
den anden Side den korrekte, ængstelige,
respektable og farveløse Litteratur og Kunst. Alt rundt
om dem i deres Samtid forekom dem upoetisk,
utilitarisk, geniforladt, graat; de vilde vise denne
Samtid deres Ringeagt og lægge deres Beundring
tor Geniet og deres Had til Spidsborgerligheden
for Dagen. Thi nu først ved det borgerlige Samfunds
Overtagen af Magten var Spidsborgerligheden
bleven en Magt.
Seet fra vore Dages Synspunkt er det, som om
Ungdommen da havde været yngre end Ungdommen
ellers er, været rigere, friskere, mere glødende,
havt mere Salpeter i Blodet. Jeg tænker mig det
saadan, at Frankrigs Ungdom, som under Revolutionen
havde omformet Landets politiske og sociale
Tilstand og gik op i denne Opgave, og som under
Keiserdømmet havde vovet Livet paa alle Valpladse
i Frankrig, Italien, Tyskland, Rusland, Ægypten,
nu med samme Lidenskab kastede sig over Litteratur,
Poesi og de bildende Kunster. Ogsaa der var
Omvæltninger at udøve, Seire og Land at vinde.
Under Revolutionen havde Ungdommen tilbedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
