Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hver med sin Fortid, hver med sin Revolte, sin
Ærgjerrighed, sine Savn, sit Haab, sin Villie, og
de vise ham, at det Ord, han har udtalt, er Kjød
og Blod i dem. Og som Nogle mødes med ham,
saaledes mødes Andre i hans Aand, i hans Navn.
De, der nys vare lige saa ubekjendte for hverandre
som de endnu hver for sig ere ubekjendte for
Verden, og som længe vansmægtede aandeligt hver
i sin Afkrog, de træffes, og med en forunderlig
Følelse mærke de, at de forstaae hinanden, at de
tale samme Sprog, som ellers Ingen i Samtiden
taler. De ere unge, og dog har enhver af dem
allerede sit Livsindhold; den Ene sine dyrekjøbte
Nydelser, den Anden sine hærdende Lidelser, og
af dette Livsstof have de uddraget hver sit Maal
af Enthousiasme. Deres Sammentræf er elektrisk,
de udvexle med ungdommelig Hast deres Ideer,
meddele hinanden deres Had, deres Sympathier og
Antipathier, og disse Væld af Følelser strømme
sammen som Bække, der danne en Flod.
Dog, det Skjønneste ved denne Krystallisering
af Kunstneraander til en Skole, det er den Sky,
den Ærefrygt, som de trods al Enighed i
Anskuelser og trods alt Kammeratskab nære for
hinanden. Enhver er den Anden et Venerabile.
Det er dette, der af den udenforstaaende Skare
hyppig forvexles med det, man satirisk pleier at
kalde «gjensidig Beundring». Men Intet er i
Virkeligheden mere forskjelligt fra den beregnende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>