Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hyldest, der vises i Forfaldsperioder, end den
naive Begeistring for hinandens Talent, som
udmærker Aanderne, naar en Skole danner sig.
Hjerterne ere da altfor unge, altfor pure til ikke
at beundre for fuldeste Alvor. Unge productive
Aander betragte hinanden som noget Underfuldt,
fra hvilket der forestaar Overraskelser. Den Enes
indre Værksted er jo for den Anden en med syv
Segl lukket Bog; han aner ikke, hvilken Form,
hvilket Værk der næste Gang vil udspringe fra
dette Værksted, veed ikke, hvilke Nydelser den
Anden har i Vente for ham. De agte gjensidig
i hinanden Noget, der for dem staaer som høiere
end Personligheden og den endnu i Reglen
uudviklede Charakter, Talentet, gjennem hvilket de
Alle forholde sig til den Guddom, de dyrke,
Kunsten.
Dog sjeldent har i Verdenshistorien ved noget
kunstnerisk Gjennembrud den indbyrdes Beundring
antaget det Præg af Sværmeri og Forgudelse, som
hos Generationen af 1830. Alle hin Tids litterære
Frembringelser vidne om, at den unge Slægt havde
drukket sig en Rus i Venskabets og Broderlighedens
Følelser. Hugo’s Digte til Lamartine,
Louis Boulanger, Sainte-Beuve, David d’Angers;
Gautier’s til Hugo, Jehan du Seigneur, Petrus
Borel; Musset’s til Lamartine, Sainte-Beuve, Nodier,
og fremfor Alt Sainte-Beuve’s Digte til alle Skolens
Bannerførere, endelig Madame de Girardin’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
