Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Slægten fra 1830
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
præsiderer ved Keiserinde Eugénies Kjærlighedshoffer,
Musset sidder ensom ved Absinthglasset, og George
Sand trækker sig tilbage til Nohant.
Hver for sig indgik de i modnere Aar nye
Forbindelser og udvikledes derved, men det Dristigste
og Friskeste, om end ikke altid det Fineste og
Skjønneste, frembragte de i den Tid, hvor de
havde deres første Sammenkomster i hin Rue
Notre-Dame-des-Champs, hvor Hugo og hans unge,
smukke Frue førte Hus for deres 2000 Francs
Pension, eller paa Tagkammeret hos Petrus Borel,
hvor Værtens Hernani-Slængkappe delte Væggen
med en Skitse af Devéria og en Copi efter
Giorgione, og hvor de unge Romantikere samledes
halvt siddende, halvt staaende, thi til et mageligt
Sæde var Pladsen for knap.
Disse unge Mænd følte sig som Slægtninge,
som Sammensvorne; de betragtede sig som
Medvidere i en sød og styrkende Hemmelighed, og
deres Værker fik deraf en fælles Aroma, en Duft
som den, ædle Vine have, naar de stamme fra et
Aar, i hvilket Vinhøsten lykkedes fortrinligt. Og
denne Bouquet fra 1830! med den kan ingen anden
i dette Aarhundrede lignes.
Man søgte og fordrede i alle Kunster Brud
med det Conventionelle. Den indre Flamme skulde
gjennemgløde og frigjøre de musikalske Former,
fortære Linierne og Konturerne og forvandle
Maleriet til Farvesymfoni, endelig forynge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
