Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er bestemmende for store Grupper af den franske
Romantisme, og som jeg kortest kan udtrykke
saaledes: Romantismen paa fransk Grund er, trods
sine mange fælleseuropæisk-romantiske Elementer,
i mange Maader et klassisk Fænomen, et Produkt
af klassisk-fransk Rhetorik.
Det gaaer underligt i denne Verden med
Ordenes Brug. Da Ordet romantisk blev indført
i Tydskland, betød det nærmest det Samme som
romansk; det betegnede romanske Snirkler og
Concetti, Sonetter og Canzoner; Romantikerne
sværmede for romansk Katholicisme og for den
store romanske Digter Calderon, hvis Værker de
opdagede og oversatte og priste. Da Romantismen
en Menneskealder senere naaede Frankrig,
betød Ordet efter Sprogbrugen det stik Modsatte,
den tydsk-engelske Aandsretning i Modsætning til
den græsk-latinsk-romanske, det germanisk-angelsachsiske
Præg. Det beroede simpelthen paa, at
det Fremmede overhovedet virker romantisk. Et
Folk med ensartet Kultur som de gamle Hellener
faaer en klassisk Kunst og Poesi; men saasnart
et Folk ud fra sin egen Kultur opdager en anden,
der forekommer det fremmed og eventyrlig, saa
synes denne Kultur det romantisk ɔ: den virker
som en igjennem et farvet Glas betragtet Egn.
Romantikerne i Frankrig ringeagtede deres nationale
Fortrin, deres Litteraturs Klarhed og
Forstandsgjennemsigtighed og lovpriste Shakspeare og Goethe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
