Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordi de ikke som Racine (og tildels Corneille)
udskilte Menneskelivet i dets abstracte Elementer,
ikke fremstillede isolerede, simplificerede Følelser
og Lidenskaber, der dannede dramatiske Modsætninger,
men tvertimod uden nogen rhetorisk Analyse
kastede Menneskelivet en bloc i dets hele
Complex op paa Scenen. De vilde følge dette
store Exempel.
Men hvad skete? Under deres Hænder, under
Lamartines, de Vigny’s, George Sand’s,
Sainte-Beuve’s, analyseredes og sondredes Livets
Virkelighed paa Ny. Under Victor Hugo’s og Alexandre
Dumas’ Hænder dannede som i den klassiske
Tragedie Extremerne symmetriske Kontraster.
Orden, Maadehold, aristokratisk Finhed, et
gjennemsigtigt og billedløst Sprog bestemte hos Nodier,
Bejde, Mérimée ganske som hos det attende
Aarhundredes Klassikere den poetiske Form. Den
lette, frie, luftige Fantasi, der blander alle den
poetiske Opfindsomheds mest forskjelligartede Indfald,
forbinder Nært og Fjernt, Nutid og graa Oldtid,
Virkeligt og Umuligt i et og samme Værk, forener
Guddommeligt og Menneskeligt, folkelige Sagn og
dybsindige Allegorier til et stort symbolsk Hele, denne
egentlig romantiske Poesi var dem nægtet. De
saae aldrig Alfernes Dands og hørte aldrig den
spæde Musik dertil klinge over Engen. De vare
Latinere, de følte som Latinere, de digtede som
Latinere, og Ordet Latinsk vil sige Klassisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
