Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Romantismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge dybe Indtryk af Spanien, Corneille litterære,
Hugo alt som Barn personlige. Det Drama,
hvilket Corneille skylder sit Ry, er «Cid», i
hvilket et spansk Stof er behandlet i spansk Aand.
Det Drama, med hvilket Hugo trænger igjennem,
er «Hernani», spansk ved sit Stof og den
Calderonske Æres-Codex, over hvilken det er bygget.
Men i begge disse Dramer læres og drives den
rene Heroisme. De ere Skoler for Helte. Ikke
Mennesket i dets Alsidighed, men det heroiske
Menneskevæsen er fremstillet hos Corneille; hos
Hugo kun symmetrisk fuldstændiggjort med
Menneskenaturen i dens vilde Lidenskabelighed.
Lad os kaste et Blik paa dette «Hernani»,
om hvilket den store Kamp mellem Fremtidens og
Fortidens Parti blev udfægtet. De ydre
Omstændigheder ved den første Opførelse ere tidt fortalte:
At der var smeddet Intrigue paa Intrigue mod
det endnu uspilte Drama; at Tilhængere af den
gamle Skole under Prøverne lyttede ved Dørene,
opsnappede Vers, som de forvrængede, og fik en
Parodi opført, før Hernani var spillet; at Digteren
maatte kjæmpe med Censuren om sit Stykke Vers
for Vers, saa at den ene Linie »Feige, taabelige
og slette Konge!» gav Anledning til en hel
Correspondance; at endelig Skuespillerne og
Skuespillerinderne vare lige fjendske, saa kun en
Enkelt gik med god Villie til sin Rolle. Som
bekjendt havde Hugo givet Afkald paa de betalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
