Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Charles Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
romantiske Skole dannede sig. Han stod saa at
sige i Litteraturens aabne Dør og tog imod den.
Hans Bedømmelse af Victor Hugos Drengeroman
«Han d’Islande» er et lille Mesterværk af Kritik,
Imødekommen, sympathetisk Forstaaelse og
Aandsoverlegenhed, og det var den, som fremkaldte det
inderlige Forhold mellem Digterne. Charakteristiken
af Hugo er saa slaaende, at den, som læser
den nutildags, skulde tro, at Forfatteren havde
kjendt alle Hugos senere Arbeider, og der hørte
en Del til at ane dem i «Han d’Islande».
De Fortællinger, Nodier nu skriver, have en
i den franske Litteratur ganske enestaaende Ynde
og Tiltrækning. De udmærke sig ved en mimoseagtig
Sensibilitet. De behandle helst Drenge- og
Pigehjertets første erotiske Rørelser; der hviler
over dem som den første friske Dug fra
Sjælelivets Morgen; det minder om Skovbund i
Foraaret. Man er som bekjendt undertiden i
Forlegenhed med at finde Værker af nogen Værdi i fransk
Litteratur, der lade sig anbefale til Læsning for
ganske unge Piger — den franske Litteratur er
jo lykkeligvis ikke i første Linie beregnet paa
disse elskværdigste af alle Læsere — Fortællinger
som Nodier’s «Thérèse Aubert» eller de Noveller,
der føre Titlen «Souvenirs de Jeunesse», danne
Undtagelser. Kun bør man maaske frygte for
at sætte de unge Læserinder platoniske Griller i
Hovedet; thi disse Bøger ere lige saa smægtende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
