Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Charles Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som kyske; Kjærligheden er her vel endnu et
neppe kjønsbestemt Venskab, men den tager det
lille Menneske helt i Beslag. Det Tiltrækkende
i det Følelsesliv, her skildres, beroer paa, at ingen
Erfaring endnu har gjort Sindet mistænksomt, og
at ingen falsk eller ægte Stolthed forhindrer Hjertet
fra at røbe sig. Da alle Novellerne beroe paa
noget Selvoplevet, paa Barndomserindringer, er
Revolutionstidens Ængstelser den stadige,
melancholske Baggrund og Slutningen ufravigelig
Adskillelse eller den Elskedes Død.
En barnlig Sensibilitet udgjør Grundlaget i
Nodiers Charakter. Hele sit Liv igjennem forblev
han et stort uverdsligt Barn med en pigeagtig
Blufærdighed ikke blot overfor det urene, men
overfor det voxne Standpunkt.
Paa denne naive Friskhed i Følelsen hæver
sig saa som en anden Etage et ganske særegent
Fantasteri.
Nodier besad en saa løs og vild Optindelsesgave,
at man skulde troe ham et Bytte for stadige
Drømmesyner eller Hallucinationer; han havde den
farlige Egenskab, der er fælles for en vis Type
af Digteraander, den, næsten ikke at kunne tale
Sandhed. Man vidste aldrig bestemt og han selv
vidste aldrig nøiagtigt, om det, han fortalte, var
Sandhed eller Digt. Spøgen holder jo Midten
imellem begge. Ingen Mand i Frankrig gjaldt
for mere underholdende end han; Ingen tog det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
