Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Charles Nodier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem finder jeg ikke mellem dine friske og duftende
Læber?»
«Nei, det er en Luxus, som kun passer sig
for Alderdommen.»
«Og denne næsten dødbringende Salighed,
som griber mig i din Favn, Belkis? den følte jeg
aldrig hos Feen.»
«Nej, det er ligefrem,» tyder det leende Svar,
«for om Natten er alle Katte graa.»
Og saaledes er hans Liv ved Dag og Nat
delt mellem den vise, gamle Fe og den skjønne
unge Dronning af Saba, indtil han endelig finder
Alrunen, som synger, og, undsluppen fra
Sindssygehuset, stiger til Feens og Belkis’ Himmel
under Alrunens Sang.
Ikke sandt? det er Vanvid, men et underligt
sjælfuldt Vanvid. Hvad er denne Fe, som
samler Krummer? Er hun Visdommen, er hun
Resignationen og Pligtopfyldelsen? Er hun den
uforgængelige Taalmodighed, som slaaer over i
Geni? Er hun Trofastheden, som slaaer over i den
Lykke, der er Trofasthedens Løn? Hun er vel
lidt af det Alt, og kan netop derfor forvandle sig
til Ungdom og Skjønhed og salig Lyst. Saadan
omtrent er det digtet eller drømt.
Paa sin Høide har Nodier’s Indbildningskraft
et kaadere, overmodigere Sving; den nøies da
ikke med at skabe et regelløst Indhold, den
fremstiller det i en snaksom-barok, over selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
