Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprogform og Vendinger; thi Sproget er en
vedtægtsmæssig Sag og derfor saa godt som uforanderligt.
Man bør stræbe at skrive som Pascal, Voltaire
og La Bruyère. [1]
Med forskjellige Varianter formulere «Globe»s
betydeligste Medarbeidere Definitionen af den sig
fremad kjæmpende Romantisme i ret god Overensstemmelse
med hinanden indbyrdes og med Beyle.
Paa den Tid, da Hugo endnu var kongeligsindet,
christen og conservativ, var Globe allerede
revolutionær, filosofisk og liberal. Den første som i
«Globe» gav sig til at give Romantismens Program
var Thiers, der, som det i Regelen skeer ved
litterære og kunstneriske Gjennembrud, opstillede
Ordene Natur og Sandhed som Løsen. Han
bekjæmper i den bildende Kunst det Akademiske,
det Symmetriske, fordrer i dramatisk Poesi den
historiske Sandhed, det Samme omtrent som
man senere mente med Localfarven. Duvergier
de Hauranne bestemmer i en Artikel «Om det
Romantiske» Klassicismen som Rutine, Romantismen
som Frihed, nemlig som Frihed for de mest
forskjelligartede Talenter (Hugo og Beyle,
Manzoni og Nodier) til at udfolde sig med deres hele
Eiendommelighed. Medens Ampère definerer Klassicismen
som Efterligning, Romantismen som Originalitet,
forsøger en Anonym (efter al Sandsynlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
