Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sismondi) at give en strengere Definition, idet han
bemærker, at Ordet Romantisme ikke er bleven
dannet for at betegne de litterære Værker, i hvilke
et hvilketsomhelst Samfund har givet sig Udtryk,
men kun den Litteratur, der giver et tro
Billede af den moderne Civilisation. Da denne
efter hans Overbevisning i sit Væsen er spiritualistisk,
saa er Romantismen at definere som Spiritualismen
i Litteraturen. Med ungdommelig Voldsomhed
og i dristigere Udtryk optræder «Barrikaderne»s
senere Forfatter, den tyveaarige Vitet,
som Bestemmer af Romantismens Væsen. Den
betyder simpelthen Uafhængighed i Kunstanliggender,
individuel Frihed i Litteraturen. »Romantismen
er», siger han, «Protestantismen i Litteratur
og Kunst» og tænker øiensynlig herved udelukkende
paa Løsrivelsen fra en pavelig Autoritet.
Den er, fortsætter han, hverken en litterær
Doctrin eller en Partisag, men Nødvendighedens
Lov, Forandringens, Fremskridtets Lov: «Om
tyve Aar vil hele Folket være romantisksindet;
jeg siger hele Folket, thi Jesuiterne ere ikke
Folket.»
Der er, som Læseren seer, neppe en Nuanceforskjel
mellem disse Definitioner og den, i hvilken
Victor Hugo havnede: «Romantismen er Liberalismen
i Litteraturen» og man vil ikke undre sig
over at Globe hilste Fortalen til «Cromwell» med
Udbruddet: «Bevægelsen er nu naaet til Hr. Hugo.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
