- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Den romantiske Skole i Frankrig /
81

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han i Mellemtiden tilladt sig en Adspredelse, det
var da han gik ud for at see Karl den 10des
Ministre blive dømte; men for ikke at overtræde
sin egen Bestemmelse havde han den Dag iført
sig sin Borgervæbningsuniform.

Allerede fra Hugos tidligste Ungdom af havde
han modtaget et dybt Indtryk af Walter Scott.
I en Anmeldelse af «Quentin Durward», som han
skriver 21 Aar gammel, udtaler han den høieste
Beundring for Scotts historiske Sands, sædelige
Alvor og dramatiske Form. Der findes ligefuldt
heri en Sætning, i hvilken han ligesom angiver
det Skridt, han selv haaber at kunne føre Kunsten
videre. Den lyder: «Efter Walter Scotts maleriske,
men prosaiske Roman, staaer der tilbage at skabe
en anden Art Roman, der efter vor Mening vil
være smukkere og mere fuldendt. Det er den
Roman, som paa een Gang er Drama og Epos,
som vel er malerisk, men tillige poetisk, vel er
virkelig, men tillige ideal, vel sand men tillige
stor, og som indfatter Walter Scott i Homer.»
De sidste Ord, der paa ægte Hugo’sk Maade
gjennem Overdrivelse fordærve Virkningen, bør
ikke hindre os i at anerkjende den unge
Forfatters Klarsyn for hvad han selv engang vilde
kunne yde i Romanfaget. Han synes at have
følt, at hans Romaner vilde blive store Digte i
Prosa, store maleriske Legender snarere end
Virkelighedsbilleder som Scotts.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 01:41:12 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/5/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free