Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Notre Dame de Paris», der var bestemt til
at give et Billede af Paris’s Liv og Sæder i det
15de Aarliundrede, er et Foster af en storartet
architektonisk Fantasi. Hugo’s Hang til det
Mægtige og Kolossale har her fundet en passende
Gjenstand. Han besjæler denne Kirke, fylder den
med sin Aands Pust, saa den bliver et levende
Væsen, og som man af en enkelt Hvirvel undertiden
kan gjenconstruere en Dyreform, saaledes
fremmaner hans Hjerne ud fra Kirken som
Udgangspunkt det hele omgivende Paris, som længst
er forsvundet. Troens og Overtroens, Sædernes
og Kunsternes, Lovenes og Hjerternes Tilstand i
hin gamle Tid er malt i brede, kraftige Træk
uden megen Skarphed men med en Art Magi, der
overvælder. Menneskeskikkelserne ere geniale
Grundrids til Charakterer, udførte i Epopeens
Stil, i halvt overnaturlig Størrelse. Walter Scotts
ærbare og borgerlige Menneskelighed er erstattet
af en farvedrukken Kunstneraand, Walter Scotts
fromme Sind er afløst af en storstilet Lidenskabelighed,
der uden at beroliges peger hen paa den
jernhaarde, blinde Nødvendighed, hin ἀναγκη,
som er ridset paa Kirkens Væg og som knuser
os alle, Zigeunersken og Præsten, Skjønheden og
Dyret, Phøbus og Quasimodo, Aarhundrede efter
Aarhundrede, under sin Jernhæl.
Endnu stærkere end Walter Scott betog
Byron. Det var det heftige Element af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>