Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Tilbageblik. Fremmede Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lidenskab i hans Digte og dets Sammenhæng med hans
Levnets Uregelmæssigheder, det var Childe Harold
og endnu mere Lara, den af Skjæbnens Finger
mærkede Personlighed, der rugende over et
hemmelighedsfuldt Tungsind slæber sin Stolthed
og sin Kval med sig fra Land til Land, det var
denne Typus i dens Byronske Former, fantastisk
forstørret ved Alt, hvad der klæbede af Mythe
og Legende ved Digterens Liv, som fortryllede den
Ungdom, Hugo havde vakt eller samlet. Faa
vare de Kritiske, der som Beyle — iøvrigt en
stor Beundrer af Byron — hævdede, at hau «som
Forfatter til regelmæssige, dødeligt kjedsommelige
Tragedier» aldeles ikke var Romantikernes Høvding.
Umiddelbart efter hans Død havde allerede
den hele Horde af franske Smaapoeter kastet sig
over de tvende Æmner Grækenland og Lord
Byron, og var hele Aar igjennem vedblevet at
besynge dem med saamegen Iver og saa liden
Evne til Forstaaelse og Charakteristik af den
Afdødes Eiendommelighed, at Sainte-Beuve i Globe
maatte nedlægge en Protest mod Misbrugen af
Ordene Byron, Frihed, Sørgehymne o. s. v.
Saavel Hugo som Lamartine havde ved Efterretningen
om Byrons Død givet deres Følelser for ham Luft,
den første i en Artikel, den sidste i et Digt.
Begge lægge paa dette Tidspunkt under Skildringen
af Byrons Digterpersonlighed Hovedvægten
paa hans Skepticisme og Pessimisme; Ingen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
