Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Tilbageblik. Indenlandske Forudsætninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lamartine de fleste af hans metriske Reformer
forsøgte, men ligesom ubevidst og uden den
Fasthed eller Præcision i Formen, der fortryllede
Ungdommen hos Chénier. Alle de, der forstode
at sætte Pris paa fast og plastisk Form, svore
ved hans Navn. De delte uvilkaarligt Datidens
Skribenter i to store Grupper, en, der stammede
ned fra Madame de Staël, den meget talende,
meget skrivende Improvisatrice, som uden synderlig
Bekymring for det Heles Udformning i Enkelthederne
havde udslynget en Hvirvel af Ideer og Ord,
og den nu sig dannende Skole, der med André
Chénier som Forbillede opstillede den strengeste
kunstneriske Samvittighedsfuldhed som sit Princip.
Til de rent formelle Fremskridt i André
Chéniers Poesier kom et stort Fremskridt i
Farvegivningen. Man havde hidtil i Verset foretrukket
det ubestemt abstracte, oversandselige eller
følsomme Ord for det concrete, sandselige og
maleriske Udtryk, man havde f. Ex. sagt «Himlen i
dens Vrede»; André Chénier skrev «en sort og
skyet Himmel»; man havde skrevet «fine Fingre»,
André Chénier sagde hellere «hvide og lange Fingre».
Og til denne sandselige Klarhed i visse Betegnelser
og Beskrivelser kom Indførelsen af et nyt
Clair-obscur i Udtrykket, af Ord og Vendinger, der
ved noget Gaadefuldt eller Hemmelighedsfuldt
eller Fantasirigt, pludseligt aabnede Udsigter og
Fjernsyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>