Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. De Vigny’s Poesier og Hugos østerlandske Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Evadøtre som hin fangne Kvinde «La captive»,
der længes hjem til sit Land, men dog føler sig
vel tilpas ved at lade Blikket glide hen over
Smyrnas Fepaladser og indaande Østens lune Luft
Vinter og Sommer, ved Dag og naar Fuldmaanen
skinner paa Havet. Der er en saa yndefuld
Kvindeskikkelse som den, der fremtræder i «Den
arabiske Værtindes Farvel»: den Kjærliglied, som
deri kommer til Orde, er vemodig i sin Følelse
af Uigjengjældthed, uudertrykt og kydsk, det er
en Blanding af søsterlig Omhu, barnlig Overtro
og underkastende Tilbedelse, der aabenbarer sig
i en Form af ædel Stolthed og med en plastisk
Ynde.
Fra det Øieblik af da Digteren fra Grækernes
Leir har hensat sig til Modstandernes, skyder
hans Fantasi fri Fart. Fra Billeder af tyrkisk
Grusomhed glider den over til Udmalingen af
tyrkisk Overtro (Les Djinns — et metrisk Vidunder,
hvor den vilde Jagts Nærmen sig til Huset, dens
Hentordnen over de rædselsslagne Beboeres Hoved
og dens gradvise Sig-Fjernen males gjennem
Digtets langsomme Stigen fra Tostavelses- til
Tistavelses-Strofen og Synken tilbage til
Tostavelses-Strofen igjen). Fra tyrkisk Serailliv glider
Indbildningskraften til de frie Beduiners Teltleir i
Ørkenen: fra Ørkenen, som den er nutildags, til
Ørkenen som den var, da Buonaberdi overskyggede
den med sine Ørnes Vinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
