Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
unge Sjæl for alle Indtryk og byder Fremmede og
Kjendte sin Mund til Kys.
«Lad Børnene blive! jag dem ikke ud af
Digterens Arbeidsværelse, lad dem kun le og
synge, blande deres barnlige Støj ind i de indre
Stemmers Kor, mens den Skrivende drømmer ved
sin Pult. Deres Pust jager ikke hans Drømmes
brogede Sæbebobler paa Flugt. Tror I, jeg bliver
bange, naar jeg midt under mine Syner af Blod
og Brand seer disse lyse Hoveder glide mig forbi,
eller at Versene som en Fuglesværm tage Flugten
for legende Børn? Nei, nei! Intet Billede
fordrives af dem. Guldorientaleren udbreder i deres
Nærhed endnu rigere sine malede og ciselerede
Blomster, Balladen bliver friskere, Odens vingede
Strofer stige mod Himlen med et endnu mere
brændende Aandedrag!»
En sørgelig Begivenhed gav i modnere Aar
Digteren Anledning til at vende tilbage til hin
Ungdomstid i Smaabørnenes Kreds, hans ældste
Datters pludselige Død i 1843. I Februar samme
Aar var hun bleven gift; i September forulykkede
hun under en Seiltur i en Baad paa Seinen.
Hendes Mand, Charles Vacquérie, kastede sig ud
efter hende, og da alle Forsøg paa at frelse hende
viste sig frugtesløse, søgte han Døden i Bølgerne
og faudt den. Den hele Gruppe af Digte, som i
«Les Contemplations» indledes med Verset «O jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
