Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Hugo og Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var som gal i det første Øieblik!» maa tages
sammen med «Efteraarsbladene».
Her forekomme Smaascener, som i al deres
Simpelhed ere lige saa fortræffelig malte som
dybt følte:
«Hun havde antaget den Vane i sin tidlige
Barndom, at komme lidt ind i min Stue hver
Morgen. Jeg ventede paa hende som paa en
Solstraale, man haaber paa. Hun traadte ind og
sagde: Goddag, lille Fa’er! tog min Pen, lukkede
mine Bøger op, satte sig paa min Seng, bragte
mine Papirer i Forvirring og lo — og pludselig
gik hun, som en Fugl flyver bort. Saa tog jeg,
lidt mindre træt i mit Hoved, atter fat paa mit
afbrudte Arbejde, og alt mens jeg skrev, traf jeg
ofte i mine Manuscripter paa en eller anden vild
Arabesk, som hun havde tegnet, og paa mangt et
hvidt Blad, som hun havde krøllet, og, jeg veed
ikke hvorledes, paa saadant et krammet Blad kom
tidt mine blideste Vers til at staa.»
Saa ukunstlet er Fremstillingen, at selv i
Prosaoversættelsen Noget af den sjælfulde Poesi
er bevaret. Eller man læse disse Brudstykker:
«Da hun var ganske lille endnu, og hendes
yngre Søster et helt lille Barn, hørte jeg hende
paa Landet, hvor vi boede, altid om Morgenen
lege ganske sagte under mit Vindue. Hun løb
om i Duggen uden at gjøre Støj, af Frygt for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
