Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilstand efter Stormløbet befandt sig ved Skandsens
Fod som før; man tabte Taalmodigheden og
Kamplysten. Man havde vel villet finde sig i en
haardnakket Dyst, som krævede Afsavn og indbragte
Saar og Skrammer, men paa det Vilkaar, at den
førte til en nogenlunde hurtig Seir, til en eklatant
Triumf med Anerkjendelse og Fanfarer. Men
denne Strid, som trak sig ud i det Uendelige,
denne seige Spot fra Modstandernes Side, Fjendens
rolige Iliændehaven af alle indflydelsesrige Stillinger
saavel for Litteraturens som Kunstens Vedkommende,
Publicums vedblivende Ligegyldighed for den nye
Skole, dets vedblivende Enthousiasme for de
Udlevede, gjorde den unge Skare betænkelig. Man
spurgte sig selv, om man ikke i ungdommelig
Heftighed var gaaet for vidt, om ikke Hans
Majestæt Publikum alligevel havde Ret eller dog
nogen Ret, og man begyndte at bede om
Undskyldning for sit Talent, søgte at faae Publicums
Tilgivelse for det ved Hjælp af Indrømmelser
og Frafald. Man trak sig tilbage fra Vennerne
for at faae Adgang til denne eller hin fornemme
Selskabskreds. En og anden tænkte paa
Akademiet og begyndte at indrette sin Optræden
saaledes, at han ikke forspildte sig Muligheden til
endnu i yngre Aar at blive Medlem.
Et psychologisk Motiv af ædlere Natur bidrog
til at opløse Gruppen, nemlig Skribenternes
Selvstændighedsfølelse. Man havde fra først af forsøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
