Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at holde Gruppen sammen ved altfor snevre Baand.
Man havde ikke nøjedes med at angive en Retning
og et kunstnerisk Princip, man havde søgt at
formulere Dogmer, og de, der havde formet dem,
vare Digtere, lige saa ensidige som geniale Aander,
ikke Tænkere med et vidt og uhildet Blik. Hvor
sociable end de romanske Folkeslag overhovedet
ere i Sammenligning med de germanske, saa kunde
dog en Association i strengeste Forstand paa disse
Vilkaar umuligt finde Sted i deres skjønne Litteratur.
Videnskabsmænd kunne enes om en Methode, men
i Kunsten udfordres Personlighedens fuldstændige
og ubetingede Uafhængighed; kun naar den
Frembringende helt er sig selv, ikke til Bedste for et
Sammenhold giver Afkald paa det Mindste af sin
værdifulde Eiendommelighed, formaaer han at
frembringe det Ypperste, han kan yde Verden. En
absolut Individualisme er sikkert nok umulig i
Kunsten; der danner sig bevidst eller ubevidst,
frivilligt eller ufrivilligt altid Skoler og ligesaa
vist som det er, at Individet maa have Lov at
udtale sig frit, ligesaa sikkert er det, at det kun
i den kunstneriske Continuitet, kun baaret og
støttet af en kunstnerisk Tradition eller af
beslægtede Aander, store Forgjængere eller
Samtidige formaaer at naae det Høieste. Isolerede,
forsprængte Genier sygne hen. Men hvor en
Skole har en enkelt anerkjendt Høvding, der
gjælder det om, at han forstaaer at meddele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
