Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han havde i Forvejen sagt til sine Bekjendte:
De skal have hinanden tilbords; alle Fruentimmer
pleie at forelske sig i ham, alle Mænd blive
pligtskyldigst forelskede i hende, de ville
naturligvis forelske sig i hinanden indbyrdes — sikke
Mauuscripter jeg da vil faae. Han gned sig i
Hænderne.
Det var to høist uligeartede Væsener, der
her toge Plads ved Siden af hinanden ved Bordet.
Anden Lighed var der neppe imellem dem end
den, at de begge vare Skribenter.
Hendes Væsen var en frugtbar, moderlig
Natur. Hendes Sjæl var sund, sund selv i sine
revolutionære Udbrud, og besad en vis Rigdommens
Ligevægt. Hendes Søvn var god, og hun kunde
taale at indrette sit Liv som hun vilde, taale at
arbeide næsten hele Natten igjennem ved Lys og
nøies med en lang Morgensøvn, som hun kunde
commandere, og af hvilken hun vaagnede styrket.
Ingen stor Lidenskab, ingen Revolutions-Idee var
gaaet igjennem det 19de Aarhundredes Sind, som
jo denne Kvinde alt havde huset i sin Sjæl, og
dog havde hun bevaret sin Friskhed, sin Sindsro,
sin Selvbeherskelse. Hun kunde skrive opmærksom
og rolig sex Timer i Træk, hun havde en
Gave til indre Samling, der satte hende i Stand
til med Pennen i Haand at optegne sine Drømme
med et helt Selskabs Samtale og Latter omkring
sig, som sad hun i den dybeste Ensomhed, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
