Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Musset og George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var saa strax efter, naar hun deltog i hvad der
skete, smilende, ordknap, hørende Alt, opfangende
Alt, forstaaende Alt, indsugende de Ord, der faldt,
som en Svamp indsuger Vanddraaber.
Og nu han! Han besad i langt høiere Grad
Kunstnertemperamentet. Hans Arbeide var en
Feber, hans Søvn urolig, hans Drifter og
Lidenskaber ubeherskede. Naar han undfangede en
Ide, sad han ikke stum og sfinxagtig rugende over
den som hun, nei han overvældedes og skjælvede
«mere svimmel end en Page, der er forelsket i en
Fe», som det hedder i hans Digt «Après une
lecture». Og begyndte han saa paa Udførelsen,
var han stadig fristet til i Fortvivlelse at kaste
Pennen. Udførelsen gik altfor langsomt,
Forestillingerne trængte paa, søgte Udtryk, en rasende
Hjertebanken fulgte, og der behøvedes kun den
ringeste Fristelse fra Omverdenen, en Indbydelse
til et Aftenselskab med Venner og skjønne Kvinder,
Forslag om en Kjøretur ud paa Landet eller lignende,
saa flyede han Arbeidet som man flyer en Fjende.
Hun «strikkede» sine Romaner, han skrev
sine Værker i en kort, brændende, salig Ekstase,
der næste Dag veg for en Modbydelighed ved det
Skrevne. Han fandt det slet uden at gide skrive
det om, thi han skelede til sin Pen med samme
Had, hvormed Galeislaven betragter sin Aare.
Trods alt sit ungdommelige Overmod vaandede han
sig som i en stadig Kval, og Aarsagen var den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
