Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Alfred de Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Natur trods al den glimrende og flitrende
Aandrighed og al den for tidlige og lidt livstrætte
Erfaring, Natur selv i Forstillelsen, Natur selv i
den liden Comoedie, Madame de Léry som Kvinde
er Skuespillerinde nok til at kunne agere. Ak,
udbryder Goethe etsteds i sine Breve, hvor er det
sandt, at Intet er eventyrligt uden det Naturlige,
Intet stort uden det Naturlige, Intet skjønt uden
det Naturlige og Intet etc., etc., etc. uden det
Naturlige! Hos Mussets Pariserinde er i den
overlegne og overgivne Selskabstones Kunst Naturen
bevaret. «En Caprice» har en moralsk Idee.
Men medens mange Digtere fremstille og opfatte
Elskoven som noget saa Fast og Solidt, at der
kan tages paa den, og den kan henlægges næsten
som en Kampesten, er den for Musset, selv naar
han er sædeligst, bestandig kun Livets fineste og
allerstærkeste, men derfor ogsaa flygtigste Essents.
Den kan dræbe, mens den har sin fulde Kraft,
og den kan fordampe.
I sine sidste Skuespil forherligede Musset med
Forkjærlighed den Troskab og Charakterrenhed
hos Kvinden, som han troede paa uden selv at
have fundet den. Han havde vel allerede i
«Barberine» efter et gammelt Sagn tegnet Idealet af
en trofast Hustru i Stil med Shakespeare’s Imogen.
Men Stykket var interesseløst. Han ender som
Dramatiker med to fuldendt herlige Kvindeskikkelser.
I det lille Mesterværk «Bettine» har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
