Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Alfred de Musset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løst en af de for en Charaktertegner vanskeligste
Opgaver saa let som man løser en Sløife. Bettina
træder ind, og hun har neppe sagt tre, fire
Repliker, før vi føle, at dette er en kraftig, kjæk,
dybtfølende og storttænkende Kvinde, mere end
dette: et Geni, en Kunstnerinde, en Triumfatrice,
vant til at føle sig alle sine Omgivelser aandeligt
overlegen og vant til intet Hensyn at tage til
smaalig Conveniens. Det er hendes Bryllupsmorgen.
Hun kommer syngende ind paa Scenen, hvor
Notaren venter, gaaer lige løs paa ham og siger
til hans store Forbauselse Du til ham: «Aa, er
Du der, Notar, kjære Notar, kjære Ven, har Du
dine Papirligheder med Dig?» Hans Embedsværdighed
existerer saa lidt for hende, at hun ikke
tager i Betænkning at lade ham see sin
Bryllupsglæde. Hendes Naturs muntre Godhed strømmer
over ved den ringeste Foranledning. Hun er ikke
spirituel som en Verdensdame, men fri, stor,
fortrolig som en sand Kunstnerinde, og hendes
Væsens ægte Menneskelighed tager sig end skjønnere
ud mod Baggrunden af den sædelige Opløsthed,
hendes kolde og fordringsfulde Brudgom repræsenterer.
Det skjønne lille Drama «Carmosine» viser
paa Grundlag af en Boccacio’sk Novelle, hvorledes
den stærkeste og hedeste Beundrings-Elskov, som
udvortes Vilkaar adskille fra dens Gjenstand, kan
helbredes ved høimodig Godhed og Ømhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
