Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem, men da de vare fattige og beskedne, glemte
man dem. Fyrretyve Aar efter opdagede man i
Omegnen af Paris, i et lille Hus, som kaldtes
Moulin-Joli, en gammel Mand, som graverede, og
en gammel Kone, som han kaldte sin Møllerske
og som graverede ligesom han, siddende ved
samme Bord. Den første Lediggjænger, som
opdagede dette Vidunder, fortalte andre derom,
og den fine Verden strømmede i hobevis til for
at see Særsynet: En Elskovsforbindelse, der havde
varet fyrretyve Aar, et Arbeid, der bestandig var
bleven drevet med samme Flid og samme Kjærlighed;
to skjønne Tvillingetalenter. Det gjorde
Epoche .... Lykkeligvis døde Parret af
Alderdom faa Dage efter; thi Verden vilde have
fordærvet Alt. Den sidste Tegning, de raderede,
forestillede Moulin-Joli, Marguerites Hus ....
Den hænger i mit Værelse over et Portrait, hvis
Original Ingen her har seet. Et Aar igjennem
har Den, som har efterladt mig dette Portrait,
siddet med mig hver Nat ved et lille Bord og
har levet af samme Arbeid som jeg .... Ved
Daggry forelagde vi hinanden vort Arbeid til
gjensidig Bedømmelse og om Aftenen spiste vi
ved det samme lille Bord og talte om Kunst,
om Følelser, om Fremtiden. Fremtiden har brudt
sit Ord til os. Bed for mig, Marguerite Le
Conte!»
Dette Sted turde være det eneste, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
