Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sand er det umuligt at finde noget Lignende.
Hun formaaer ikke at tilslibe Andres raa
Diamanter til Brillantsmykker for sin Muse; hun
lader Musen fremtræde i et simpelt hvidt Gevandt
med en vild Blomst i Haaret.
Ingensteds er hendes Stils eiendommelige
Skjønhed mere hjertevindende end i hint Brev til
Rollinat. Landbarnets dybe Naturforstaaelse smelter
lier hos denne Aandsrevolutionernes kvindelige
Genius vidunderligt sammen med den evige Higen
og gjennem Attraaen mod Naturen og Attraaen
efter Lykken klinger det elskende Hjertes
Sørgesang over de Skuffelser, det har tilføiet og de
Skuffelser, det har lidt. Her og i det følgende
Brev til Éverard seer man saa dernæst, hvorledes
George Sands politiske, republikanske Tro spirer
frem af de erotiske Ungdomsdrømmes og
Luftkastellers Ruiner. Fra først af er hun svag i
Troen, altfor optaget af sig selv. Vel sandt, den
stakkels Poet «føler sig ilde tilpas under
Kongedømmets Paraply», men Formen af Violernes og
Jasminernes Kronblade interesserer hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
