Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sundt nok til altid at maatte elske, ædelt nok
til aldrig at kunne nedværdiges, og kunstnerisk
nok anlagt til hverken at kunne beroliges i en
enkelt Følelse eller hentørres selv efter gjentagne
Skuffelser.
Det er lykkedes George Sand at løse Problemet,
fordi hun her simpelthen leverede Nøglen
til sit eget Væsen. Mere end En, som har hørt
Rygterne om Forfatterindens regelløse Liv, om
hendes Forbindelser med Jules Sandeau, Alfred
de Musset, Michel de Bourges, Frédéric Chopin
og en halv Snes andre, har sikkert spurgt sig
selv, hvorledes det gik til at saa rene, i al deres
Lidenskabelighed saa adelige Bøger som hendes
kunde udspringe af et saa uordentligt og efter de
almindelige Forestillinger uværdigt Levnet. Mangen
En har følt, at den kunstneriske Nysgjerrighed,
den hun selv har defineret i Ordene, at hendes
Tanke, naar Talen faldt paa Kannibalisme,
uvilkaarlig var: «Hvorledes mon Menneskekjød vilde
smage!», var utilstrækkelig til en Forklaring. [1]
I «Lucretia Floriani» har hun leveret en
udtømmende Psychologi af sit Væsen, som hun i
Trediveaarsalderen var; jeg vil forsøge at
reconstruere denne Psychologi af talrige spredte Steder
i Romanen:
«Lucretia Floriani var — hvem skulde troet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
