Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det? — af Naturel saa kydsk som et lille Barns
Sjæl er det. Det lyder meget underligt, det
tilstaaer jeg, om en Kvinde, der havde elsket saa
meget og saa Mange. Det beroede sandsynligvis
paa, at hun var yderst kraftigt organiseret i
sensuel Henseende, skjøndt hun syntes af Is i de
Mænds Øjne, der ikke behagede hende. I de
sjeldne Mellemrum, hvor hendes Hjerte havde været
ledigt, havde hendes Hjerne været uden Længsel,
og hvis man for bestandig havde holdt hende borte
fra Synet af det andet Kjøn, vilde hun have
udgjort en fortræffelig Nonne, rolig og frisk. Det
vil sige, at Intet kunde være mere rent end hendes
Tanker, naar hun var alene; og naar hun elskede,
var alt, hvad der ikke var hendes Elsker, i
sandselig Henseende for hende, som om det ikke
existerede, tom Luft, det rene Intet.» — Derfor
siger Lucretia om Kjærligheden: «Jeg veed, at
man troer, den stammer fra Sandserne; men det
gjælder ikke for de begavede Kvinder. Hos dem
gaaer den frem Skridt for Skridt. Den bemægtiger
sig først Hovedet, den banker paa Indbildningskraftens
Dør; uden Guldnøglen til den kommer
den ikke ind. Naar den har gjort sig til Herre
over Fantasien, stiger den saa ned i vore
Indvolde, sniger sig ind i alle vore Evner og vi
elske da den Mand, der behersker os, som en
Gud, som et Barn, som en Broder, som en
Ægtemand, som Alt, hvad en Kvinde kan elske.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
