Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi forstaae hvorledes Lucretia bestandig har
følt sig tiltrukket af svage Mænd: Hendes
uafhængige Karakter har i Forening med hendes
moderlige Instinct maattet drage hende til de Svage.
Tanken om at blive beskyttet har været hende
utaalelig og hun har saa ofte, naar hun vilde støtte
sig til Væsener, der var stærkere end hun selv, følt
sig stødt tilbage af deres Kulde, at hun er bleven
tilbøjelig til den Tro, at Kjærlighed og Energi
ikke lade sig forene uden i Hjerter, der have lidt
saa meget som hendes eget.
Vi see endelig hvorledes Forholdet til hendes
Børn — og Lucretia er ligesom George Sand den
kjærligste, ømmeste Moder — maa indvirke paa
hendes Kjærlighedsliv: «Hun havde villet være
en Moder for sine Elskere uden at ophøre at være
en Moder for sine Børn, og disse to Følelser, der
stadig laa i Strid med hinanden, endte altid deres
Kamp med Tilintetgjørelse af den mindst
haardnakkede Lidenskab. Børnene vandt altid Seier
og Elskerne, der saa at sige vare tagne fra
Civilisationens store Hittebørnsanstalt, maatte nødvendigvis
tidligere eller senere vende tilbage til den.»
Lucretia omtaler endelig sit Forhold til Verdens
Dom om hendes Charakter og Levnet i et Sprog,
der direkte lader sig anvende paa George Sand:
«Jeg har aldrig søgt Skandale. Jeg har kunnet
afstedkomme Forargelse, men uden at ville og vide
det. Jeg har aldrig elsket to Mænd paa en Gang;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
