Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. George Sand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
praktiserede Lucretia Florianis Maximer, havde
gjort hende opmærksom paa de Auerbach’ske
Landsbyhistorier og gav hende derved Stødet til
den Del af hendes Production, der ved sin Simpelhed
og sædelige Renhed ikke mindre end ved sin Følelsesfylde
har skaffet hende den videste Læsekreds. Som
Auerbach i Naturfromhedens Apostel Spinoza havde
fundet Indvielsen til at blive Bondens Digter,
saaledes fandt George Sand den i Naturforherligeren
Rousseau. Ganske vist ere hendes franske Bønder
ikke «sande» i den Forstand, hvori Balzacs ere
det i «Les paysans», de ere ikke blot opfattede
med varm Sympathi, som hans med levende Antipathi,
men de ere elskværdige, ømtfølende og fintfølende;
de forholde sig til virkelige Bønder som
Theokrits Hyrder forholdt sig til Grækenlands.
Ikke desmindre have imidlertid disse Fortællinger
et Fortrin, der udelukkende beroer paa Stoffets
Valg, og som Digterindens øvrige Romaner savne.
De ere naive; de besidde Naivetetens altid sjeldne,
i fransk Litteratur dobbelt sjeldne Tiltrækning.
Alt hvad der var i George Sand af Bondepigen,
af Landbarnet, Alt det i hende, der var i Slægt
med Planten, som groer, med Brisen, som ikke
veed, hvorfra den kommer og hvorhen den gaaer,
alt det Ubevidste, det Stumme, der var saa tydeligt
i hendes ydre Fremtræden, men som saa tidt i
hendes Værker var ufrugtbargjort, fordi det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
