Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Streger og Stjerner ligner Billedet af et
Fyrværkeri. Saa seer man atter den svære,
uordentligt paaklædte Skikkelse med den bløde, bulede
Hat og de lysende Øine ile hjem fra Trykkeriet,
medens mangen En af Mængden, der aner Geniet
i ham, ærbødigt viger til Side paa hans Vei.
Saa følge nye Arbeidstimer. Endelig slutter
endnu før Middagsmaaltidet enten et Besøg hos en
smuk og aandfuld Dame eller en Razzia hos
Antikvitetshandlerne efter sjældne Møbler og gamle
Malerier den velanvendte Dag, og først henad
Aften søger den energiske Arbeider atter Hvile.
«Undertiden,» fortæller Gautier, «kom han til
mig om Morgenen, stønnende, udslidt, svimmel af
den friske Luft som den fra sin Smedie undvegne
Vulcan og lod sig falde ned paa min Sofa; hans
lange Nattevaagen havde udhungret ham, og han
stødte Sardiner med Smør til en Slags Pomade,
der mindede ham om en hakket Ret fra hans
Hjemstavn, og som han smurte paa Brød. Det
var hans Yndlingsspise. Ikke saa snart havde
han spist, før han faldt i Søvn med den Bøn paa
Læberne at vække ham om en Time. Uden at bekymre
mig om hans Forskrift, respekterede jeg denne saa
vel fortjente Søvn og sørgede for, at ingen Larm i
Huset forstyrrede ham. Naar han da endelig
vaagnede af sig selv og saa Aftenskumringen
lægge sine graa Skygger over Himlen, sprang
han op og overvældede mig med Skjældsord, kaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
