Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Balzac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortællinger og Skuespil, som fra nu af udgaae af
hans Hjerne.
Medens Hugo skriver som Renaissancens Kunstnere
malte, omgivet af en Flok unge Beundrere og
Elever, sidder Balzac alene paa sit digteriske
Værksted. Han under sig liden Søvn. Mellem 7 og 8 gaaer
han i Seng, staaer op ved Midnat og arbeider i sin
hvide Dominikanerkutte med en Guldkjæde om Livet
indtil den lyse Morgen, iler saa, da hans Konstitution
trænger til Bevægelse, selv til Trykkeriet
for at aflevere det Skrevne og rette sine
Correcturer. Det er ikke almindelige Correcturer. Han
behøver 8 til 10 for hvert Ark, netop fordi
Udtrykkets Sikkerhed fattes ham, saa han ikke strax
formaaer at finde den endelige Form, dernæst
fordi han først har sin Romans Benbygning færdig
og kun lidt efter lidt opfinder Enkelthederne.
Halvdelen, ja mangen Gang mere end Halvdelen
af sit Honorar giver han ud i Trykningsomkostninger,
uden at nogensinde den haardeste Trang
kan bevæge ham til at lade sit Værk komme ud,
før det forekommer ham saa fuldendt som han
kan gjøre det. Han er Sætternes Fortvivlelse,
men Correcturen er ham selv den pinligste
Bekymring. Det første Udkast sættes med store
Mellemrum mellem Afsnittene og med mægtigt
brede Rande, og disse fyldes og overfyldes
efterhaanden, indtil det hele Ark med sine tilhøire og
venstre, opad og nedadgaaende Radier, Buer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
