Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg besvarede de andre Drenges hvasseste Egoisme
med mine spansk adelige Æresbegreber, og jeg
var halvt fortvivlet, naar de legede indbyrdes og
lode mig staae». Man sammenligne disse Ord
med den unge Fabrice’s bitre Skuffelse (i «La
Cliartre-use de Parme» fra 1839), da han under
Slaget ved Waterloo beder Soldaterne, han møder,
om et Stykke Brød og affærdiges med en
Vittighed : «Dette haarde Ord og den almindelige
Orinen, der fulgte, overvældede Fabrice. Krigen
var da altsaa ikke hint ædle og fælles Opsving
af Aander, der elskede Hæderen over Alt,
saa-ledes som han havde tænkt sig den efter
Napo-leons Proclamationer!» Man kan let forestille
sig, hvilke Erindringer om vilde Udbrud af dyrisk
Egoisme Beyle havde samlet under sine Felttog;
ud fra dem har han øiensynligt formet Fabrice’s
Erfaringer. Han har fra først af dannet sig for
idealt et Begreb om Kammeratskabsfølelseu mellem
Skoledrenge som mellem Soldater.
Omtrent fra 1798 af lagde han sig med
Lidenskab efter Mathematik, og det, som han
sagde sine Venner, af den betegnende Grund, at
han, der afskyede Hykleri, fandt Hykleri i andre
Videnskaber, men ansaa det for umuligt i
Matlie-matiken. En Del bidrog vel ogsaa til hans Iver
det straalende Ry, som netop paa hin Tid udgik
fra den unge franske General i Italien, hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
