Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næsten lige saa heftigt Samvittighedsnag, som det,
der hos Andre følger paa en begaaet Forbrydelse.»
— Mathilde de la Mole siger: «Jeg føler mig
selv i lige Høide med Alt, hvad Dristigt og Stort
der nogensinde har existeret . . . Hvilken stor
Handling har ikke i det Øieblik, da den blev
foretaget, syntes en Urimelighed! Det er først, naar
den er udført, at den synes Hoben mulig». Med
hvilket Mesterskab er ikke i disse to ganske
korte Citater tvende modsatte Former af kvindelig
Ualmindelighed, den hengivelsesfulde og den
dumdristige tegnet! Man føler, hvor sandt Beyle har
talt, naar han i sit Brev til Balzac definerer sin
kunstneriske Fremgangsmaade saaledes: jeg tager en
eller anden Person, som jeg kjender godt, jeg lader
ham eller hende beholde sit Væsens Grundtræk,
men saa udruster jeg dem i aandelig Henseende
bedre (ensuite je lui donne plus d’esprit).
Af de to Romaner er uden Sammenligning
«Rouge et Noir», der foregaaer paa fransk Grund,
den bedste; i «La Chartreuse de Parme» har man
kun undtagelsesvis den sikre Følelse af at have
Virkelighedens Grund under sine Fødder. Beyle
har nu eengang formet sig sit eget Italien paa
Grundlag af sin Ungdoms fantastisk opfattede
Erfaringer, og dette Italien gjør paa os Moderne
kun et lidet paalideligt Indtryk. Han viser i sin
Roman som i sine Afhandlinger, at italienske
Gemytter paa Grund af en levende Indbildningskraft
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
