Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Beyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ere langt mere plagede end franske af Mistanke
og Hjernespind, at til Gjengjæld deres Glæder ere
heftigere og mere varige, at de besidde en mere
opladt Skjønhedssands og langt ringere
Forfængelighed. Undertiden overraskes man ved
folke-psychologiske Bemærkninger, der forudsat at de
ere rigtige — hvad jeg troer — have en
ualmindelig Dybde. Det hedder saaledes etsteds om
Hertuginden af Sanseverino, at hun, der selv havde
ladet et Giftmord begaae, blev ude af sig selv af
Kval, da hun hørte, at hendes Elskede truedes af
-Gift: «Hun gjorde ikke den moralske Reflection,
som vilde have ligget saa nær for en Kvinde, der
var opdraget i en af de nordiske, den personlige
Undersøgelse tilstedende Confessioner: jeg har selv
først anvendt Gift og straffes derfor nu ved Gift.
I Italen synes saadanne Reflexioner i lidenskabelige
Øieblikke saa taabelige som i Paris under lignende
Omstændigheder en Brander vilde synes». Hvad
der dybest inde har tiltalt Beyle ved det italienske
Naturel var øiensynligt det rent hedenske Fond,
som ingen af Oldtidens eller Middelalderens
Religioner havde kunnet anfægte. Men saa dybsindig
Racepsychologien her end mange Gange er, saa
tiltaler dog «La Chartreuse de Parme» en
Nutidslæser mindre, fordi den har langt mere end «Rouge
et Noir» af Periodens rent udvortes Romantik,
Forklædninger, Drab, Fængselsscener, Flugtscener,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
